Rulledorn og rullegriber

Nul bøvl, når ruller skal løftes og vendes...

2006-10-04

Med introduktionen af rulledornen og rullegriberen kommer Logitrans med en kærkommen håndsrækning til alle, som har brug for at løfte, transportere og rotere ruller og placere disse på hylder, i maskiner og lignende. Rulledornen og rullegriberen er uden tvivl hjælpemidler, som mange i trykkeri- og emballagebranchen efterspørger.

De to produkter griber rullerne på forskellige måder. Rulledornen fastholder rullen i rullens centerhul, mens rullegriberen griber rullen udefra med to gribearme.

”Det er hårdt, besværligt og ofte direkte umuligt at løfte og vende ruller manuelt – og mange forespørgsler har nu fået os til at introducere rulledornen og rullegriberen”, siger Henning Lyager, Sales and Marketing Executive hos Logitrans, og fortsætter ”Vi ved, at der foretages mange uhensigtsmæssige løft af ruller – og vi har her løsningen, der skåner ryg, skuldre og arme”.

Rulledornen og rullegriberen fås som tilbehør til alle Logiflex-stablere fra Logitrans og monteres med et hurtigskift-system. Systemet gør det nemt og hurtigt at skifte udstyret ud med gafler eller en af de mange andre muligheder for tilbehør, som Logitrans tilbyder. Logiflex-stableren kan dermed også bruges til almindelig løft og transport af varer på paller.



Username:
Password: