| Rotator hos Odense Marcipan |
Fokus på arbejdsmiljø og effektivitet
Odense Marcipan A/S har fokus på arbejdsmiljø og effektivitet, når ca. 20.000 tons marcipan skal flyttes…
Logitrans Rotator flytter marcipan…
Odense Marcipan A/S er en af verdens ledende marcipanproducenter og har ca. 160 medarbejdere og et årligt forbrug på ca. 20.000 tons marcipan. Arbejdet med marcipan er et fysisk hårdt arbejde, og Odense Marcipan A/S bruger derfor Rotator fra Logitrans, så medarbejderne sikres optimale arbejdsbetingelser.
”Vi har indkøbt en Logitrans Rotator, fordi vi havde brug for at vippe og tømme VEMAG-vogne med marcipan. Med Logitrans Rotator vippes VEMAG-vognen, så vi nemt kan lægge marcipanet ud på transportbåndet. Vi bruger også Logitrans Rotator i slutningen af transportbåndet, hvor rester af marcipan transporteres væk i VEMAG-vogne”, siger Lars Larsen, Maintenance Master hos Odense Marcipan A/S.
Udover marcipan, producerer og markedsfører Odense Marcipan A/S også nougat, chokolade, nødder og mandler. Omkring 60% af produktionen eksporteres primært til Nordeuropa/Skandinavien, men også til fjerne lande som Japan, USA, Kina, Rusland og Australien.
”Samtidig med at vi har stor fokus på medarbejdernes arbejdsforhold, vil vi gerne optimere vores produktionsproces, så vi har det bedst mulige flow og den højest mulige effektivitet i vores produktion. Logitrans Rotator løser disse opgaver på optimal vis”, afslutter Lars Larsen samtalen.
Logitrans´ Rotator er blevet en uundværlig medspiller i mange virksomheder, hvor der er behov for at tømme og fylde kasser og vogne - eller dreje forskellige genstande - på helt op til 1000 kg. Den sætter fokus på brugerens arbejdsvilkår og gør det muligt at dreje og vippe forskellige kasser og gitterbokse, så brugeren kan nå indholdet uden at strække sig og belaste ryggen uhensigtsmæssigt. Kassen kan også vendes med bunden i vejret, så den tømmes fuldstændigt.
Kort og godt – Logitrans Rotator kan spare mange dårlige rygge og øge effektiviteten betragteligt!